SÅDAN BRUGER DU SÆSONENS STIKKELSBÆR |
Sommeren er fuld af søde bær, der modner trinvin henover sæsonen. De søde jordbær har vi allerede spist massevis af, og de kan stadig plukkes og nydes med iskold piskefløde. Snart kommer også hindbær, brombær og ribs, der også er vidunderlige at nyde direkte fra busken, men som også gør det godt i syltekrukken og i tærter og desserter. Men midt i blandt de modne bærbuske finder vi også stikkelsbærrene. De syrligtsøde bær, som er en smule overset i haven, men som virkelig har en fantastisk, nærmest eksotisk aroma. Især de røde stikkelsbær kan smage, som havde de groet et eller andet sted i regnskoven. Grønne stikkelsbær er lidt mindre søde og har en mere syrlig, citrusagtig smag. Det kan desværre være ret svært at finde stikkelsbær i butikkerne, selv når sæsonen er på sit højeste. Så har du adgang til en have eller en anden plet jord et sted, er det bare om at plante en stikkelsbærbusk eller to – de er nemme at få til at gro. I dagens nyhedsbrev stiller vi skarpt på de spændstigestikkelsbær - og nederst har vi også sneget et par af vores yndlingsopskrifter ind med de søde ribs. God fornøjelse og god weekend! |
|
|
De eksotiske stikkelsbær Ribes uva-crispa er det latinske navn for stikkelsbær. Om sommeren danner stikkelsbærbusken dunede bær, som findes i røde, gule og grønne nuancer. Bærrene har en tyk skal, som gemmer på en syrligt-sød gelémasse. I Frankrig har de kendt til de grønne bær siden 900-tallet, i England fra år 1500, og herhjemme begyndte vi først at dyrke dem i 1800-tallet.
|
|
|
Stikkelsbær har en særegen, nærmest eksotisk aroma og masser af syrlighed, som gør dem velegnede i det salte køkken ikke mindst sammen med bitre grønsager som majroer. Vælg gerne de grønne bær, og lad dem sammen med æblecider og korianderfrø give smag til en stor, flot kylling. Server kyllingen med honningglaserede majroer og sprødt kyllingeskind. |
|
|
Tip! Har du friske bær, der ikke bliver spist, kan de fryses ned og bruges henover året i smoothies og kager, ligesom sommerens kirsebær bliver et kærligt gensyn til jul, når du finder dem i fryseren og laver hjemmelavet kirsebærsovs til risalamanden. |
|
|
Stikkelsbærgrød med hasselnøddeknas |
|
|
Stikkelsbærtærte med hyldeblomst |
| Stikkelsbærtrifli
med knas af rugbrød og hasselnødder |
|
|
De vidunderlige stikkelsbær Klimaet i Norden er noget nær ideelt for bær. Den lange modningsproces og de mange lyse timer betyder, at bærrene får en høj koncentration af syre og sødme. Det er blandt andet denne balance, der gør et bær som stikkelsbærret så alsidigt. Det fungerer fremragende i kager, desserter og syltetøj, men smager lige så godt i en sur-sød relish, chutney eller kompot, der serveres til f.eks. ost, stegt sild, makrel eller anden fed fisk. Vil du parfumere stikkelsbærret, så kombiner det gerne med hyldeblomst, og kog en blomsterskærm med i din kompot.
|
|
|
Råmarineret rødtunge med med stikkelsbær, hyldeblomsteddike, salturt og agurk |
Her er det saften fra de syrlige stikkelsbær, der tilbereder fisken i løbet af natten, og sammen med hyldeblomsteddiken giver salaten en smag af dansk sommer. Du skal være tidligt ude med planlægningen, da fisk, der skal råmarineres, også skal fryses et døgn forinden. Du kan bruge andre hvide fisk som pighvar, slethvar, søtunge eller torsk. Server den som en let frokost eller en forret, gerne med grillet brød. |
|
|
Tip! Prøv at give salaten en skarp kant med lidt friskrevet peberrod eller en cremet peberrodsdressing. |
|
|
Netop nu kan du plukke de fine røde ribs, der har en frisk og syrlig smag, med underliggende sødme. Hvis ikke du selv har en busk i haven, kan de findes vildt i skyggefulde områder med fugtig jord, f.eks. ved hegn og buskadser. Når du skal plukke dem, kan du enten plukke eller klippe hele bærribben af og opbevare dem køligt i hårde beholdere. Du kan spise dem, som de er, eller bruge dem både i det salte og søde køkken. Spis dem som klassiske rysteribs med rørsukker |
|
|
Tomatsalat med rødløg og ribs |
| |
|
Vidste du at.. .. den sommerlige dessert pavlova er navngivet efter en russisk ballerina og har været årsag til årelange disputter mellem Australien og New Zealand, der begge hævder at have ophavsretten til den dejlige marengskage? Vi forstår dem godt! Den helt enkle sommerdessert med en anretning af knasende, hvinende sød marengs med et marshmallow-agtigt indre, fløjlsblødt flødeskum og bjerge af blåbær, hindbær og jordbær er et af højdepunkterne på vores sommerferier. 𝓣𝓲𝓹! Ribs, brombær og solbær er gode pavlova-bær. Jordbær er fine, men de må ikke fylde for meget i det samlede bærbillede, der skal være syrligt. Og bærrene skal ikke endelig ikke sukres. |
|
|
Syllabub med marinerede bær og hindbærbrændevin |
Syllabub er en klassisk engelsk, meget simpel dessert fra 1800-tallet. Princippet er, at du ved i god tid, at blande syrlig væske som cider og piskefløde bliver i stand til at piske blandingen til skum, på trods af, at det egentlig ikke burde kunne lade sig gøre.. |
| |
|
Syllabub Du skal bruge: skallen af 1 citron110 g sukker,2,5 dl cider4 tsk. spiritus (sherry, brændevin, brandy)6 ¼ dl piskefløde300 g blandede bær ( hindbær, blåbær, ribs) 3 spsk. rørsukker1 skvæt hindbærbrændevin. Kom citronskal, sukker, cider og spiritus i en skål og sæt den til side natten over. Næste dag: fjern citronskallen og tilsæt langsom fløden til væsken under piskning, indtil det begynder at tykne og blive cremet. Det er vigtigt ikke at overpiske fløden, da det kan så kan gå hen og skille. Drys bærrene med rørsukker og brændevin , stil dem til side og lad dem trække i 30 min. Server de marinerede bær i et glas med syllabub oveni. |
|
|
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger, og du kan læse mere HER, hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Afmeld nyhedsbrev |
|
|
|