Anne Emilie Hansen | Journalist | |
|
|
| I dag kommer Politiken til at følge den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs begravelse i Moskva, når den finder sted ved 12.00-tiden dansk tid. Derudover handler nyhedsoverblikket om: | |
| | | de to amerikanske præsidentkandidaters besøg ved grænsen mod syd | | | kritik af det, der skete ved nødhjælpskonvoj i Gaza, hvor mellem 10 og 100 døde | | | Irans atomprogram, der kan være i stand til at få en sprængladning på en måneds tid | | | græske skulpturer, der skal blive i Danmark | | | nye og store migrantionstal fra EU |
| |
nullFoto: Go Nakamura/Ritzau Scanpix |
| Begge amerikanske præsidentkandidater satte den illegale indvandring på dagsordenen | |
| Joe Biden og Donald Trump er enige om, at illegal indvandring udgør et problem, men ikke om, hvad løsningen er. Og slet ikke, hvem der er skyld i det. Torsdag besøgte USA’s præsident og hans forgænger hver deres grænseovergang til Mexico i delstaten Texas, hvor de begge udtalte sig om et af valgkampens varmeste emner. Flankeret af blandt andre Texas’ republikanske guvernør, Greg Abbott, var Donald Trump taget til grænsebyen Eagle Pass, hvor han omgivet af militærkøretøjer brugte en krigsretorik om situationen ved grænsen til Mexico. | |
| Netop illegal indvandring var en af Donald Trumps mærkesager, da han stillede op til præsidentvalget i 2016. Og det er fortsat noget, der fylder: »De kommer fra arrester, og de kommer fra fængsler, og de kommer fra anstalter for psykisk syge og sindssyge, og de er terrorister. De bliver lukket ind i landet«, sagde Donald Trump under et besøg i Eagle Pass, der er frontlinje i den politiske strid om håndteringen af den illegale indvandring. | |
| Biden var i Brownsville, hvor han gav republikanerne skylden for, at et lovforslag med bl.a. flere grænsebetjente ikke kunne gå igennem. Republikanernes modstand mod lovforslaget skyldtes, at det var bundet sammen med en hjælpepakke til Ukraine og Israel. Det er, mener republikanerne, to forskellige ting, der ikke hører sammen i én beslutning. | |
nullFoto: Aline Manoukian/Ritzau Scanpix |
| Dødsfald ved hjælpekonvoj i Gaza kritiseres | |
| Flere døde og flere end 700 sårede i et blodigt kaos omkring en nødhjælpskonvoj i det nordlige Gaza. Men ansvaret for de mange døde og sårede er man langtfra enige om. Ifølge Israel opstod der kaos omkring en lastbilkonvoj med omkring 30 køretøjer, hvor tusinder af palæstinensere forsøgte at tage en del af nødhjælpen, og mange blev såret i menneskemassen eller kørt over af lastbiler, der »pløjede sig igennem« mængden, som Jerusalem Post beskriver det. | |
| Den israelske hær har indrømmet, at der blev skudt, da soldater følte sig truet. Men kun et mindre antal mennesker blev ramt, lyder det. Israelske myndigheder har sat antallet af ramte palæstinensere til højst ti, skriver Berlingske, mens palæstinensernes Hamas-styrede myndigheder taler op om mod 100 omkomne. | |
| USA har reageret ved at sige, at uskyldige mistede livet, og at USA »anerkender den alvorlige humanitære situation i Gaza, hvor uskyldige palæstinensere blot forsøger at få mad til deres familier«. Derfor er det, fortsætter Det Hvide Hus i en erklæring vigtigt at »udvide og fastholde mængden af humanitær hjælp til Gaza«.. | |
| Hemmelig rapport afslører skræmmende nyt om Irans atomprogram | |
| Irans magthavere bedyrer, som de har gjort i årevis, at de ikke vil have atomvåben. Mellemøsten og verden kan sove roligt. Men Iran har også det seneste år installeret 1.000 nye avancerede centrifuger. Og hvis landet tager en beslutning om at skaffe sig en atomsprængladning, kan det berige tilstrækkeligt uran til flere A-bomber allerede den første måned efter en beslutning. Det fremgår af en ny hemmelig rapport fra FN’s Atomenergiagentur, IAEA. | |
| Samtidig har Iran lagret 27 gange så meget beriget uran, som det havde accepteret at begrænse sig til i en nu skrottet atomaftale. Iran har også gjort sig i stand til på meget kort sigt at berige uran fra de 20 procent og 60 procent og endda 80 procent, som det allerede har opnået, helt op til 90 procent, som er nødvendigt for et atomvåben. Det hører med, at Iran ikke giver FN’s inspektører fri adgang til sine atomanlæg – og slet ikke til militære anlæg. | |
| Det betyder ikke nu og her, at Iran kan montere et atomsprænghoved på et missil og affyre det i løbet af en måned. Endnu mangler det rigtige missil – som kunne transportere et atomvåben til Israel eller f.eks. alle dele af Saudi-Arabien eller Tyrkiet – at være klar. Men Iran arbejder energisk på dén sag. | |
nullFoto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| Danmark vil ikke aflevere skulpturer til Grækenland | |
| Trods et mangeårigt krav får Grækenland ikke marmorskulpturerne fra Parthenon-templet på Akropolis tilbage. I hvert fald ikke, hvis det står til Folketinget, som torsdag behandlede et forslag fra Danmarksdemokraterne om at returnere de tre kunstgenstande, som befinder sig på Nationalmuseet. Med forslaget blev den mangeårige tvist mellem Grækenland og Danmark for første gang trukket ind i folketingssalen, hvor den imidlertid blev sparket til hjørne af de øvrige partier. | |
| Ifølge Søren Espersen (DD) var forslaget om tilbageleveringen »helt logisk og selvfølgeligt, for der er jo tale om græsk kultur, ikke om dansk kultur«, som han sagde, mens han argumenterede for, at Danmark skulle indtage rollen som »foregangsland«. | |
| »Jeg synes, det er vigtigt, at vores museer formidler en levende kulturarv fra hele verden. Hvis man fulgte Søren Espersens tanke til ende, skulle vi kun have flintestensøkser og pilespidser tilbage på Nationalmuseet«, sagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) på vegne af regeringen under debatten. | |
nullFoto: Yara Nardi/Ritzau Scanpix |
| Fortsat høj indvandring i EU | |
| Hvis man ikke gør noget, fortsætter problemerne. Efter migrantkrisen i miden af 2010’erne bedyrede politikerne, at der ville blive reageret, så den ikke gentog sig. Men der blev ikke gjort noget. Og det fremgår tydeligt af tallene for tilrejsende, viser en ny rapport fra EU’s Asylagentur, DR refererer. Tallene afslører, at i 2023 søgte 1,1 mio. mennesker asyl i EU, flest fra Syrien og Afghanistan, men også mange tyrkere, der flytter til Europa på grund af dårlig økonomi i landet og politisk pres. I 2015-2016 nåede mængden op på 1,3 mio. | |
| »Den her tendens med stigende antal ankomster, er noget der vækker bekymring. Det er også noget, man kommer til at se som en del af valget til Europa-Parlamentet. Tematikken omkring flygtninge kan jo vælte nationale regeringer, og det er et spørgsmål, der har potentiale til at splitte EU-medlemslandene«, siger chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa. | |
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix |
| Her er krigen i Gazas vigtigste nedslagspunkter set fra oven og fra jorden | |
| »Sandheden er det første offer«, plejer man at sige om krig, og det kan også siges at være gældende for krigen mellem Israel og Hamas. Siden terrorangrebet, Hamas udførte i Israel den 7. oktober, er modstridende informationer flydt frem og tilbage. Det har været svært at stykke et billede sammen af de ødelæggelser, som de omkring 1,5 millioner civile, der lige nu befinder sig i den sydlige grænseby Rafah, vender tilbage til. | |
Arkivfoto.Foto: Adam Rugh Høy Hansen |
| »Hvor mange penge har du brugt i aften?« spurgte vi en række tilfældige i byen. Her er, hvad de svarede | |
| Nogle kan gøre det gratis, andre bruger flere tusinde kroner på at få en god aften i byen. Nogle tænker meget over, hvor mange dyre drinks, de køber, andre lægger bare dankortet over betalingsterminalen igen og igen, uden at skænke det særligt mange tanker. Men hvad tænker københavnerne egentlig om prisen på deres byture? | |
| »Det er ikke, fordi jeg ikke vil betale, men det er, som om at uanset hvad så får man det hele serveret, fordi man er en pæn pige, og det er fucking luksus. Vi kan slet ikke klage«, siger en 20-årig kvinde, der har brugt 0 kroner i byen. »Jeg har nok brugt omkring 2.500 kroner i aften på mad, vin og øl« lyder det derimod fra en 40-årig kødleverandør og kunstsamler. Læs, hvad andre københavnere har brugt af penge i byen en vilkårlig fredag aften. | |
nullFoto: Nichlas Pollier |
| Dna-test kan åbne for en verden af hemmeligheder | |
| Flere og flere går på opdagelse i deres egne stamtræer ved at sende mundskrab med dna til firmaer som MyHeritage. Med prøven kan de afklare, hvor på kloden ens slægt kommer fra. Og måske finder de også slægtninge, man ikke vidste, at man havde. | |
| Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens journalist Michael Thykier, som har talt med en række danskere, der har fået testet deres dna. En af dem er Camilla Christensen. I sit 31 år lange liv har hun slået det hen som et tilfælde, at hun som den eneste i søskendeflokken havde grønne øjne, og at hun på mange andre måder har følt sig anderledes. Men en morgen for nylig fik hun en overraskelse fra MyHeritage. | |
| | | I dag bliver oppositionskritikeren Aleksej Navalnyj begravet. Det sker på Borisovskoje-kirkegården i Moskva. 47-årige Navalnyj døde den 16. februar i en arktisk straffekoloni. Ifølge hans officielle dødsattest døde han af naturlige årsager. | | | I Vestre Landsret afsiges der i dag dom i sagen mod Danish Crown, der er anlagt af Dansk Vegetarisk Forening. Foreningen anklager Danish Crown for vildledende markedsføring i forbindelse med kødproducentens markedsføringskampagne i 2021. | | | Og så bliver Årets Pressefoto kåret i dag klokken 13 på Det Kongelige Bibliotek. |
| |
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
| I plagiatsagerne er der behov for en debat om, hvilket niveau af originalitet man kan forvente. | |
|