Slagter Madsen har lige været involveret i et "studenterbytte" med sønnike kontra én sønnike fra Brasilien. Selvfølgelig er snakken faldet på mad, og farmand Madsen har spidset øre. Nu er resultatet så blevet en Brasiliansk pølse. Den indeholder blandt andet: Svinekød, kalvekød, krydderierne: Paprika, peber, allehånde, chili, hvidløg, koriander, nelliker, spidskommen, salt, løg. Lidt ekstra af: Rosmarin, merian, basilikum, sukker, vegetabilsk olie/raps, paprika og peber. Jo, det er en krydret sag; men forfriskende og velsmagende. Nyd den eksempelvis med kolde marinerede kartofler og tzatziki. Velbekomme! |