Optagning af kartofler I starten af september plejer vi at tage alle kartoflerne op og køre dem hjem på lager. I år venter jeg lidt og håber der kommer noget vand. De holder sig bedre på lager med lidt jord på og er nemmere at tage op. Det er er også meget varmt, derfor ligger de bedre ude i jorden end hjemme på et varmet kartoffellager. Vi tager omkring 25 tons op. De lægges i storekasser, der hver kan indeholde 450 kilo. Mit kartoffellager er i samme bygning som gårdbutikken, men i den modsatte ende. Her er der plads til de 50 storekasser. Mon ikke temperaturen falder og regnen kommer på et tidspunkt... | |
Vi har æg igen Jeg har nu fundet et sted mere, hvor jeg kan købe æg, når mine egne høns ikke kan følge med efterspørgslen. Det betyder, at der ikke længere er mangel på æg i gårdbutikken. Fremover vil du i perioder kunne finde æg fra Stengaarden ved Birkerød eller Dalbakkegaard på Falster. Læs mere om Stengaarden her: Læs mere om Dalbakkegaard her: | |
Hokkaidosuppe med æble og grønkål I sidste uge havde vi gæster, og Karen serverede bla. denne suppe toppet med mandler, æbler og grønkål. Her kommer opskriften: 1 øko hokkaido, ca. 700-800 g olivenolie 2 fed hvidløg i skiver 2 løg, groft hakket 2 æbler i tern 3-4 spsk. stærk karry 1 liter bouillon fx Herbamare eller Morga 2 dl fløde eller 1 dåse kokosmælk salt citronsaft Topping: 2-3 håndfuld hakket grønkål 50 g mandler salt 1 æble saft fra 1 citron Vask Hokkaidoen og flæk den, skrab kernerne ud med en ske. Skær den i tern. Sautér dem i olivenolie i en stor gryde i 5 minutter. Kom herefter hvidløg og løg ved og tilsæt æble og karry. Kom bouillon på og lad suppen simre uden låg i 30-35 minutter. Blend suppen med en stavblender, kom fløde eller kokosmælk i og smag til med salt og citronsaft. Tilsæt lidt mere vand, hvis den er for tyk. Kog mandlerne kort og smut dem. Rist dem i lidt olivenolie på en pande til de er gyldne. Krydr dem med salt. Vend æbletern med citronsaft. Server suppen med grønkål, æbletern og mandler. | |
|
|