| | Nye tiltag på Erhvervsrådgiveruddannelsen: |
|
Deltag online og afslut din uddannelse med en certificering Fremover får du som deltager på Erhvervsrådgiveruddannelsen mulighed for at vise, hvad du har lært over de seks moduler. Som noget nyt har vi nemlig indført en certificering som afslutning på uddannelsen. Certificeringen har form af et kundemøde, hvor en af FU's konsulenter og en repræsentant hjemme fra pengeinstituttet deltager. Desuden får du nu også mulighed for at deltage virtuelt på uddannelsens moduler, hvis du foretrækker det. Vi kalder det "hybridundervisning", og vi har efterhånden ret gode erfaringer med, at nogle af kursisterne deltager fysisk i Skanderborg, mens andre sidder hjemme ved skærmen. Læs mere om de nye tiltag på Erhvervsrådgiveruddannelsen >> |
|
Erhvervsrådgiveruddannelsen henvender sig til dig, der er ny(ere) erhvervsrådgiver og ønsker at blive klædt bedst muligt på inden for kreditgivning og rådgivning. Næste hold starter den 8. februar 2021. |
|
Fra studerende til rådgiver: Skal du være trainee i erhverv? Er du finansbachelor eller finansøkonom og ved du allerede nu, at du vil fokusere på arbejdet med erhvervskunder? Eller passer denne beskrivelse på en af dine kollegaer? Så kan det være, I skal kigge nærmere på Trainee-uddannelsen til erhverv (TUE), der fungerer som det første skridt mod en fremtid i erhverv. Uddannelsen består af en række faglige moduler og, og herudover er der fokus de vigtige personlige, kommunikative og adfærdsmæssige sider af rådgiverfunktionen. Se chefkonsulent Anne Marie Krogsgaard præsentere uddannelsen og bliv klogere på formål og indhold |
|
Bliv skarp på landbrug Hvad er vigtigst at have styr på, når du arbejder med landbrugskunderne? Risikostyring? Det gode ejerskifte? Eller måske krisehåndtering? I virkeligheden skal du som landbrugsrådgiver have styr på det hele. Derfor er der godt nyt til dig: Du sparer 10%, når du melder dig til alle tre kursusdage om landbrug i foråret 2021. Udover at du sparer penge, bliver du knivskarp i din håndtering af landbrugskunderne i en turbulent tid. |
|
|
| | Rammer og drift Få et godt overblik over landbrugets forskellige driftsformer og rammevilkår, så du bedre kan sikre dig, at du får de rigtige landbrug i din portefølje. Kurset afholdes den 19. januar |
|
|
| | Økonomi, skat og ejerskifte Udbyg din viden om økonomi for landbrugskunden, lær mere om ejerskifte og bliv skarp til at håndtere kredit i forhold til kunden. Kurset afholdes den 10. marts. |
|
|
| | Drift og krisehåndtering Bliv bedre til at håndtere de nødlidende landbrugsvirksomheder, både i forhold til fortsat drift og afvikling. Kurset afholdes den 19. maj. |
|
|
|
| |
|