| | Nyhedsbrev fra Neuropædagogisk Kompetencecenter december 2016 Mon de kan reparere dig
Melodi og tekst: Lars H.U.G. 1987
Som regnen
falder ned til blomsterne
faldt du i armen på mig
Som vinden hvisker
i mit øre
svæver du nu væk fra mig
Og nu du her hvor
alt er hvidt og
ingenting
er din bedste ven | Kom lad os gå. Kom lad os se
Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed
Hvordan mon det går?
Mon de kan reparere dig?
Det kan de nok
Mon du bli´r rask igen
Kom lad os gå. Kom lad os se
Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed |
Lars H.U.G. udgav i 1987 albummet ”Kysser himlen farvel”. H.U.G. taler, i forbindelse med udgivelsen, om en følelse af at være på en kreativ opdagelsesrejse. Anmelderne var enige om, at en sand klassiker var født.
17 år senere blev afslutningen på sangen ”Mon de kan reparere dig” brugt i en bryllupstale. Og citatet fra talen kunne igen ses i pressen i dagene omkring den 14. november 2016.
”Jeg elsker dig Mary – kom lad os gå, kom lad os se – gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.”
I Neuropædagogiske Kompetencecenter har vi også kontakt med mange forskellige verdner. Verdner hvor der er stor fokus på, at yde det optimale til gavn for borgeren. Vi oplever dagligt stor faglighed, engagement og handlekraft i mødet med praksisfeltet. Og det vi erfarer, er, at når den neuropædagogiske verden åbner sig, så kommer der endnu mere faglighed, engagement og handlekraft. Dagligt kan medarbejderne i kompetencecentret berette om solskins- og vendepunktfortællinger fra praksisfeltet, der giver os alle glæde, energi og overskud.
Denne tætte kontakt til praksisfeltet betyder også, at vi hele tiden må være parate til udvikling, og der er i løbet af 2016 arbejdet med nye tiltag og nye efteruddannelsestilbud. |
Neuropædagogisk kompetencecenter udbyder helt nye efteruddannelsesforløb og kurser i 2017 Supervision og neuropædagogik
Fra januar 2017 udbyder vi en supervisionsuddannelse med udgangspunkt i det neuropædagogiske genstandsfelt. På uddannelsen arbejdes der med supervision, forandrings- og implementeringsprocesser i den pædagogiske praksis. Der er bl.a. fokus på igangsættelse af lærings-og forandringsprocesser, hvor den nyeste hjerneforskning kombineres med moderne organisationspsykologi.
Efteruddannelsen udbydes i Aalborg og København fra foråret 2017
Læs mere
Mindfullness og Yoga for pædagogisk praksis
Mindfulness og Yoga understøtter børn og voksnes generelle udvikling og styrker indlærings- og koncentrationsevne, social intuition samt evnen til følelsesregulering og mentalisering. Der ud over virker mindfulness og yoga stressforebyggende, stressnedsættende og trivselsfremmende.
Læs mere
Forstå dine stressreaktioner – og gør noget ved dem
Stress omtales næsten dagligt i medierne. Alle bruger ordet, men hvad er stress egentligt? Hvordan kan vi definere det? Hvordan viser det sig? Og hvordan kan vi forstå den fysiologiske baggrund og årsagerne til stress?
Læs mere
Neuropædagogik og ICDP - Brug hjernen i arbejdet med social inklusion
Der har den senere tid været stor fokus på inklusionsbegrebet og på, hvordan alle børn kan blive inkluderet i et fællesskab. På dette kursus sættes fokus på, hvordan samspillet mellem barnet og den professionelle i en fortløbende proces påvirker hjernen og relationen. Ydermere fokuseres der på, hvordan den professionelle kan støtte barnets udvikling ved at forstå og møde barnet ud fra dets ressourcer og de hjernemæssige vilkår det har, og hvordan dette kan fremme børnenes sociale inklusion.
Læs mere
Mad og måltier i et neuropædagogisk perspektiv
Mad og måltider er altid en del af den pædagogiske praksis, og maden har betydning gennem hele livet for menneskers trivsel, læring og livskvalitet.
I forhold til hjernen er maden af betydning på både kort og lang sigt – for hjernens udvikling, struktur, funktioner og vedligeholdelse.
Læs mere |
Nye publikationer | Susan Hart har udgivet tre pixibøger om neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, 2 og 3. Trilogien handler om, hvordan børn udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Bøgerne kan også give inspiration, selv om man arbejder med en anden målgruppe end børn, da neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, 2 og 3 følger en progressiv beskrivelse af de samme fem menneskeskæbner, fra de bliver født, til de når ind i voksenalderen, men bøgerne kan også læses enkeltvis. | |
Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, ”Makro- og mikroregulering”, beskriver de små usynlige samspilsprocesser, hvor forældre og spædbarn sekund for sekund synkroniserer sig med hinanden. Forbindelsen mellem på den ene side barnets medfødte forudsætninger og temperament og på den anden side makro- og mikroreguleringsprocesserne danner allerede inden 1-årsalderen det tilknytningsmønster, der bliver bestemmende for dets senere udvikling.Neuroaffektiv udviklingspsykologi 1, ”Makro- og mikroregulering”, beskriver de små usynlige samspilsprocesser, hvor forældre og spædbarn sekund for sekund synkroniserer sig med hinanden. Forbindelsen mellem på den ene side barnets medfødte forudsætninger og temperament og på den anden side makro- og mikroreguleringsprocesserne danner allerede inden 1-årsalderen det tilknytningsmønster, der bliver bestemmende for dets senere udvikling.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi 2, ”Fra tilknytning til mentalisering”, fokuserer på barnets dannelse af tilknytningsmønster, som er grundlagt gennem makro- og mikroreguleringsprocesserne. Barnet konstruerer indre billeder af sig selv gennem hverdagens interaktioner. Disse indre billeder eller repræsentationer har stor betydning for, hvordan det indgår i sociale relationer senere i livet og skaber fundamentet for senere at kunne udvikle mentaliseringsevne.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi 3, ”De neuroaffektive kompasser”, beskriver et navigationsredskab til støtte for menneskets personlighedsmodning, uanset alder, og behandler de udfordringer, barnet stilles over for i løbet af hjernens modning - så det udvikler sig fra at være en sansende til en følende og til sidst til en mentaliserende person. Bogen har fokus på, hvordan unge kan drage fordel af støtte til udvikling af psykiske selvreguleringskompetencer, forudsat de mødes i deres nærmeste emotionelle udviklingszone. Kompasserne giver et overblik over, hvordan udviklingen ideelt set bør foregå, men illustrerer også, hvor let børn kan slås ud af kurs på deres udviklingsvej.
I tidsskriftet Dansk Pædagogisk Forums Tidsskrift 0-14 er teamet i den seneste udgivelse temaet ”Ro i daginstitutionen”. Der er mange gode artikler fra dagtilbudspraksis omkring ro, balance, yoga og mindfulness i dette nummer, og lektor Linda Kunz Sørensen, der er ansat i Neuropædagogisk Kompetencecenter, har bidraget med artiklen ”De skaber ro med deres pædagogik”, som er bygget op omkring 4 interviews med pædagoger i en vuggestue i Aalborg.
Læs mere
Der er i efteråret også udkommet en ph.d. afhandling om neuropædagogik. Afhandlingen hedder ”Neuropædagogik og inklusionsdifferentiering”, og sætter fokus på, hvorledes tilegnelse af neuropædagogisk viden kan kvalificere inklusionsarbejdet i folkeskolen. Afhandlingen indledes med en rammesætning af det neuropædagogiske gentandsfelt og det neuropædagogisk læringssyn med udgangspunkt i det udvidede kognitionsbegreb. Dette perspektiveres i forhold til, hvorledes dette vidensgrundlag kan give lærere og pædagoger nye værktøjer i arbejdet med inklusion.
Læs mere |
Vi vil her fra Neuropædagogisk Kompetencecenter ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for samarbejdet i 2016. Vi håber dette må fortsætte i året der kommer.
Anni Mortensen
Leder af Neuropædagogisk Kompetencecenter UCN | |
|
|
|
| | |
|
