| En af de store nyheder fra den forgangne uge landede så sent som i går. | |
| Heri kritiserer Statsrevisorerne skarpt de fem regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at lade alt for mange borgere vente for længe på kræftbehandling. Og for ikke at tilbyde behandling på et andet hospital herhjemme eller i udlandet, som loven ellers foreskriver, hvis behandlingsgarantien ikke kan overholdes. | |
| Rigsrevisionen blev sat til at undersøge ventetiderne ovenpå sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor det for et års tid siden blev afsløret, at patienter med tarmkræft ventede så længe på behandling, at flere i ventetiden blev for syge til, at de kunne reddes. | |
| Men kritikken, som Rigsrevisionen fremlagde i går, er ikke ny, skriver sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen i denne nyhedsanalyse. Til gengæld fører den til talkrig, forudser han. | |
| Anders Legarth Schmidt funderede over, at hver sag har sin tragiske fortælling over den samme skabelon. Læs hans analyse her. | |
| Anders Legarth Schmidt skrev i løbet af ugen desuden om en rigtig god idé: Københavns Kommune vil udstyre sine natteværter med en næsespray, der kan bruges som livreddende førstehjælp, når et menneske har indtaget en overdosis opioider. | |
| Også journalist Stella Buur Rasmussen dykkede ned i det problem med misbrug af opioider, som i øjeblikket spreder sig i nattelivet. | |
| Hun mødte jusititsminister Peter Hummelgaard (S) og tidligere misbruger og skuespiller Thomas Bo Larsen til en snak om, hvad det vil sige at være misbruger, og hvad politikerne kan gøre ved det farlige opioidmisbrug. | |
| I interviewet fortæller justitsministeren, at særligt tilstandene i USA vækker bekymring, hvor det kemisk producerede og voldsomt potente opioid fentanyl nu alene er den mest udbredte dødsårsag blandt amerikanere mellem 18 og 49 år. | |
| Med det vil jeg gerne takke dig for at læse vores nyhedsbrev her fra Politikens sundhedsredaktion. Vi høres ved om en uge. | |
|
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|