Sidste chance: Elsket af Picasso Vinterferiens uge 7 og 8 er sidste chance for at se eller gense Pablo Picassos berømte kvindeskildringer på ARKEN. Den anmelderroste særudstilling Elsket af Picasso – Kærlighedens magt sætter spot på kvinderne i Picassos værker og på den store indflydelse disse kvinder havde på kunstnerens liv og værk. Alle udstillingens 51 værker, der tæller både maleri, skulptur, tegning og grafik, er udlånt fra Musée national Picasso-Paris’ enestående samling. Udstillingen vises til og med søndag den 23. februar. Pablo Picasso, Billedhuggeren, 1931. Olie på krydsfiner. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2019 Læs mere |