| Rose Marie Ulveman | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om, at Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra medieplatforme, og at Venstre vil have en cyberbrigade. Det handler også om, at Wolt får kritik for at ville bestemme over resturanters priser, og om det er EU eller arbejdsmarkedets parter, der bestemmer over arbejdspolitik i Danmark. | |
.Foto: Katrine Noer/Katrine Noer |
| Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra sociale medieplatforme | |
| Landets største parti vil gøre det ulovligt at give børn under 15 år adgang til sociale medieplatforme og forbyde features som autoplay og streaks, der er designet til at fastholde blikket på skærmen. Et nybrud, siger ekspert. | |
| Techregulering har været så langt væk fra den politiske scene, at emnet end ikke har optrådt på de lister over valgtemaer, som meningsmålingsinstitutter har bedt befolkningen om at angive deres interesse for. Nu er det pludselig en mærkesag, som landets største parti går til europaparlamentsvalg på 9. juni. | |
| »Alt for længe har ansvaret været overladt til børn og deres forældre. Der er brug for et opgør med techgiganterne«, siger spidskandidat Christel Schaldemose (S) | |
| Statsministeren og EU-spidskandidaten refererer en nylig undersøgelse fra Børns Vilkår, der viser, at 63 procent af danske børn i 4. klasse har deres telefon som foretrukken fritidsaktivitet efter skole. I 7. klasse er tallet steget til 74 procent, og tid alene med skærmen er dermed en mere foretrukket aktivitet end at være sammen med venner, at dyrke idræt eller bruge tid med sin familie. | |
| EU skal have en cyberbrigade som modsvar til russisk ’troldehær’ | |
| Forsvarsminister Troels Lund Poulsen slår fast, at truslen for hybride angreb rettet mod Danmark og Europa vokser: | |
| »Både fra fremmede magter, men også fra aktører, der kan have interesser i at destabilisere dele eller hele Europa. Det er ikke kun lande. Det kan også være terrororganisationer eller lignende. Derfor er vi nødt til at have et andet og stærkere beredskab, end vi har i dag«, siger han til DR. | |
| Venstre foreslår, at enheden skal være frivillig at deltage i for EU’s medlemslande, men at man fra Danmark kan bidrage med specialister fra Center for Cybersikkerhed og »måske nogle af de cyberværnepligtsunge«, siger Troels Lund Poulsen til DR. | |
| Wolt får kritik for at ville bestemme over restauranters priser | |
| I dag sætter Wolt nemlig som betingelse til restauranter, som vil være på deres platform, at restauranterne ikke må have billigere priser i egen restaurant end i Wolt-appen. Samtidig tager Wolt en anselig andel – såkaldt kommission – af den omsætning, restauranterne har fra salg via Wolt. I mange tilfælde i omegnen af 30 procent. Desuden betaler kunden for udbringning. | |
| »Det er fuldstændig urimeligt, at vi ikke kan sætte vores priser, som vi vil. Vi føler, at Wolt udnytter deres totale dominans på markedet. For det er reelt ikke muligt for os at eksistere uden at samarbejde med dem, og det udnytter de i stor stil«, siger en restauratør i København, som gennem en årrække har samarbejdet med Wolt. | |
| Torben Hoffmann-Rosenstock er direktør i Danske Restauranter og Cafeer (DRC), der har indklaget Wolt for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. | |
| »Wolts prisklausuler har en konkurrencebegrænsende effekt, og det er vores vurdering, at det strider mod danske konkurrenceregler, når en så dominerende aktør benytter prisklausuler«, siger han. | |
| Hos Wolt forsvarer salgschef Daniel Johansen prisklausulerne. | |
| »Når kunden har en god oplevelse, så vender de tilbage og bestiller igen og igen. Det er til glæde for restauranterne. Og vi ved, at kunderne har den bedste oplevelse, når de ikke skal betale en merpris for maden, når de bestiller på Wolt«, siger han. | |
| En fire år gammel EU-dom får snart store konsekvenser for det danske arbejdsmarked: »Bureaukrati fra industrisamfundet« | |
| Bestemmer vi selv over vores arbejdsmarked i Danmark? Eller har EU været så aktive på det arbejdsmarkedspolitiske område, at vi står i en helt ny situation? | |
| »Der er klart et skift. For ti år siden havde de her initiativer været umulige. Der var slet ikke politisk vilje til det.« | |
| Reglerne om registrering af danskernes arbejdstid er blevet udmøntet i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, men Dorte Sindbjerg Martinsen mener, at de, der normalt har magten i den danske model, har mindre at sige, når EU blander sig i dansk arbejdspolitik: | |
| »Vi er bundet af direktivet. Vi kan så til en vis grad selv bestemme, hvordan det skal føres ud i praksis, men vi skal leve op til direktivets overordnede målsætning.« | |
| Hun er færdig med at holde på en magtfuld mands hemmeligheder | |
| Det er med en vis bæven, at Jenny Rossander, der er kendt for sin musik under navnet Lydmor, debuterer som forfatter. For bogen er en slags forsvar for en karakter, der ellers er let at hade: den unge kvinde, der forfører en magtfuld mand. Og så bygger den på hendes egne oplevelser. | |
| Han er på statsheroin og lige blevet far | |
Storbritannens premierminister, Rishu Sunak, udskriver valg foran Downing Street nummer 10. .Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix |
| Hvorfor udskriver Rishi Sunak et valg, han næsten kun kan tabe? | |
| I sidste uge udskrev den britiske premierminister Rishi Sunak valg. Et valg, han er så godt som sikker på at tabe. For det kommer som kulminationen på en årelang konservativ nedtur, der har ført partiet – og Storbritannien – så langt ud, at der åbenbart ikke er andre udveje. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om et land i krise – og hvad Labour kan gøre ved det, hvis de får magten igen. | |
| | | Eksperter og praktikere inden for nyhedsmedier fra hele verden samles til World News Media Congress, der løber fra den 27. til den 29. maj. | | | Til Copenhagen Architecture Festival i dag offentliggøres vinderne af årets bygningspræmiering af nybyggeri i København, hvor en paneldebat om æstetik i nybyggeri også er på programmet. | | | Vestre Landsret behandler ankesagen mod ekspolitiker Per Zeidler for bordelvirksomhed. I marts 2023 fik han sin anden dom for rufferi – ni måneders ubetinget fængsel lød den på, og den er anket til landsretten. |
| |
nullFoto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| I flere EU-lande er man begyndt at tilbagerulle LGBT+-rettigheder. | |
|