Tilbud på æg Det går ikke stærk med at sælge økologiske æg i disse dage. Derfor har jeg gode tilbud på æg, så længe der er overskud. Du får 3 bakker med 15 stk til kr. 100,- Eller 1 bakke med 30 stk til kr. 60,- Mine kollegaer på Stengården har udformet et godt skriv om PFAS i økologiske æg. Jeg har ligesom dem straks bestilt nyt foder uden fiskemel. Læs deres skriv her: "Vi er i chok over fundet af PFAS i økologiske æg. Vi bruger ligesom alle andre økologer foder med et lille indhold af fiskemel (ca 4 %). Det gør vi fordi hønsene har brug for en stor mængde aminosyrer til at danne æg - og i økologisk landbrug vil vi gerne fodre med naturligt forekomne proteiner. (konventionelle bruger kunstigt fremstillede aminosyrer til foderet). Vi har i dag bestilt nyt foder uden fiskemel og i løbet af kort tid vil PFAS niveauet i hønsenes kroppe falde og dermed ikke udskilles i kritiske mængder til æggene mere. Men vi må se i øjnene at PFAS er et såkaldt evighedskemikalier, som mennesker har brugt til rigtig mange forskellige formål i de seneste 70 år - og stoffet optræder derfor desværre mange forskellige steder, som langsomt er ved at blive kortlagt.(Drikkevand i Århus, fisk i Mølleåsystemet, græs langs vest og sydvendte kyster). Den øgede fokus har medført nye grænseværdier fra 1. januar 2023 (sat ned med en faktor 50) - og det er de grænseværdier, der i dag har udløst den store alarm - der er altså sandsynligvis ikke mere PFAS i æg end der har været i mange år. Som økologiske landmænd er det vores mål at fremstille produkter der i højest mulig omfang både tager hensyn til dyrevelfærd, biodiversitet, klima og menneskers sundhed - og vores produktion bliver derfor hele tiden tilpasset efter den nyeste viden - i dag er fokus på PFAS. Jeg håber det besvarer de fleste spørgsmål - og at I stadig har lyst til at spise æg fra vores høns". |