- lille produktion giver meget arbejde
|
| |
Udfaser egen melproduktion Jeg har besluttet at udfase min egen melproduktion og lukke mit mølleri. Der er for meget kontrol og registrering for sådan en lille produktion. Jeg har valgt fremover, at købe mel og korn på Falster hos Lammehave økologi. Jacob har i forvejen en varetur herop næsten hver uge, så vores mel vil stadig være friskkværnet. Gårdbutikken Envang på Stevns, der er lukket, havde også mel fra Lammehave økologi. Du kan læse mere om stedet her: | |
Nem wokret med grønt, svampe og kikærter Den sidste uge har Karen tilberedt denne wokret to gange. Den smager godt, er hurtig at tilberede og kan varieres med andre grøntsager. Jeg har spist den med glæde og vasket op... Her kommer opskriften til 4 personer: 1 løg, hakket 1 hvidløg, hakket 700 g grønt fx spidskål, gulerødder og squash 250 g svampe fx champignon 1 spsk rød karrypasta 1 spsk fintrevet ingefær 1 dåse kokosmælk 1 dåse kikærter, skyllede Sojasauce ca. 1 spsk Citronsaft fra 1 citron Persille eller koriander til pynt Olivenolie til stegning Tilbehør: Brune ris Start med at sæt risene over at koge og find alle ingredienserne frem. Snit spidskålen og skær gulerødder og squash i mundrette stykker. Rens svampene og skær dem i skiver. Varm olien i en wok og tilsæt karrypasta. Steg løg, hvidløg og ingefær sammen med svampe og grønt i 3-5 minutter ved god varme. Tilsæt kokosmælk og kikærter. Skyld dåsen med kokosmælk i 1 dl vand og tilsæt væsken til retten. Smag til med sojasauce og citronsaft. Servér med ris og persille/koriander på toppen. | |
|
| |
| |
|